Stolegymnastik på Tamdrup Aktivitetscenter
Kniber det med balancen? Det er ingen hindring for at få dig rørt.
På dette hold foregår gymnastikken siddende eller med mulighed for at støtte
dig til en stol. Vi laver forskellige øvelser til musik og får arbejdet hele kroppen igennem. Vi
laver også forskellige siddende sportsaktiviteter, og starter og slutter med en sang.
Vi mødes onsdage kl. 10.30 - 11.30 (opstart d. 8/1-2025).
Tilmelding er ikke nødvendig. Det er gratis at være med.
Aktivitetscentret er et åbent tilbud til borgere over 60 år samt førtidspensionister. Vi mødes om forskellige interesser, aktiviteter, spisefællesskaber, arrangementer og årstidsfester. Socialt samvær og samtaler med andre har stor betydning for vores sundhed og livskvalitet.
Vi glæder os til at møde dig.