Håndarbejdscafé på Tamdrup Aktivitetscenter
Elsker du at strikke, hækle, brodere, sludre og hygge? Så er muligheden her. Vi strikker bluser, tæpper, huer m.m. Der er mulighed for både at strikke til privat forbrug samt donere til salg på Tamdrup Centret. Vi modtager meget gerne alt slags garn.
Overskuddet går bl.a. til en årlig udflugt sammen med plejecentrets beboere.
Vi vejleder og hjælper hinanden på holdet, og strikker året rundt.
Vi mødes tirsdage kl. 12.30 – 15.00 (opstart d. 7/1-2025).
Tilmelding er ikke nødvendig. Det er gratis at være med.
Aktivitetscentret er et åbent tilbud til borgere over 60 år samt førtidspensionister. Vi mødes om forskellige interesser, aktiviteter, spisefællesskaber, arrangementer og årstidsfester. Socialt samvær og samtaler med andre har stor betydning for vores sundhed og livskvalitet.
Vi glæder os til at møde dig.