Gå til hovedindhold
Voksen (26-60 år)
Senior (60+ år)
Førtidspensionst

Sorggruppe for enkemænd og enkekvinder

Har du mistet din mand eller hustru? Vil du gerne tale med andre, der er i samme situation? Denne sorggruppe er for dig, der har sagt farvel til din partner og nu søger at være sammen med andre, der er blevet alene. ‎

Indhold

    I gruppen er deltagerne sammen om sorgen. Du vil kunne dele din sorg med andre, som har oplevet noget lignende. Du får mulighed for at fortælle din egen historie og lytte til de andres. Det kan være rart at have nogle at spejle sig i og opleve, at man ikke er den eneste, som har mistet. Du vil blive mødt med forståelse og støtte fra de andre.

    Gruppen ledes af frivillige gruppeledere i samarbejde med Horsens Provsti. De frivillige gruppeledere er gode til at sætte gang i nogle gode samtaler i gruppen. Gruppen deler både gråd og grin.

    Gruppen mødes to timer hver 14. dag på et fast tidspunkt i hyggelige lokaler centralt i Horsens. Det er gratis at være med. 

    Kontakt os, hvis du er nysgerrig på mere information om gruppen eller på tilmelding.

    Vi glæder os til at høre fra dig.