Gå til hovedindhold
Barn (6-11 år)
Ung (12-25 år)
Børnefamilie

Søskende til børn med særlige behov

‎Har du en bror eller søster med særlige behov og føler, at der er mindre tid til dig i hverdagen, du skal tage hensyn til dine forældre, du skal passe på dine søskende? I denne gruppe kan du møde andre, der er i samme situation.

  • Læs op

Indhold

    I Horsens Sund By har vi en gruppe for søskende til børn med særlige behov.

    Her vil du blive lyttet til, og der vil være mulighed for, at man kan snakke om de ting, man synes er svære i hverdagen, når ens bror eller søster har særlige behov. 

    Kom med i et trygt og positivt fællesskab, hvor vi gennem anerkendelse og relationer styrker hinanden og er nysgerrige på nye muligheder.

    Gruppen er et frirum og du vil opleve, at der er andre, der har det lige som dig. I gruppen er der plads til at blive set, hørt og forstået.
    Det er okay, hvis du kun vil lytte på de andres historier, og du vil nok opleve, at det nogle gange kan være en lettelse at andre kan sætte ord på de følelser, du selv har.

    Gruppen bliver ledet af frivillige gruppeledere, som er gode til at sætte gang i nogle gode samtaler i gruppen.

    Vi mødes 1,5 time hver uge på et fast tidspunkt i hyggelige lokaler centralt i Horsens. Det er gratis at være med.

    Hvis du vil vide mere eller gerne vil være med i gruppen, kan du ringe eller skrive til os.

    Vi glæder os til at lære dig at kende.