Gå til hovedindhold
Barn (6-11 år)
Børnefamilie
Andre i samme livssituation

Skilsmissegruppe for børn

‎Er du 6-12 år og bor i Horsens og omegn? Skilsmissegruppen er for dig, som oplever udfordringer efter dine forældre er gået fra hinanden.

  • Læs op

Indhold

    I gruppen er børn og unge sammen om det, der er svært i forbindelse med deres forældres skilsmisse. 

    Gruppen er et frirum og du vil opleve, at der er andre, der har det lige som dig. I gruppen er der plads til at blive set, hørt og forstået. Det er okay, hvis du kun vil lytte på de andres historier, nogle gange kan det være en lettelse at andre kan sætte ord på de følelser, man har.

    Gruppen bliver ledet af frivillige gruppeledere, som er gode til at sætte gang i nogle gode samtaler i gruppen. 

    Vi mødes 1,5 time hver uge på et fast tidspunkt i hyggelige lokaler centralt i Horsens.

    Det er gratis at være med. 

    Hvis du vil vide mere eller gerne vil være med i gruppen, kan du ringe eller skrive til os. Vi glæder os til at lære dig at kende.