Kvinder udsat for psykisk vold
Er du kvinde, og har du været udsat for psykisk vold i et parforhold? Kunne du tænke dig at mødes med andre, som har været i samme situation? Så er dette fællesskab måske noget for dig....
I Sund By kan du blive del af en selvhjælpsgruppe med andre kvinder, der har oplevet psykisk vold fra en partner. Gruppen er et neutralt, støttede og styrkende fællesskab. I gruppen har du muligheden for at fortælle og blive lyttet til, men også mulighed for at få nye perspektiver og lade dig inspirere af de øvrige deltagere.
Gruppen mødes to timer hver 14. dag i faste, trygge og anonyme rammer. Alle har tavshedspligt. En frivillig igangsætter leder gruppen. Deltagelse er ikke behandling eller terapi, men et styrkende og lindrende fællesskab med ligesindede.
Kontakt Horsens Sund By, hvis du er nysgerrig på mere information eller på tilmelding. Det er gratis at deltage.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Sund By koordinator
Horsens Sund By
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon:
76 29 36 75
Mobil:
24 67 48 24
E-mail: dbp@horsens.dk