Gå til hovedindhold
Fællesskab kun for mænd
Fritidsaktivitet
Hobby

Kultur- og naturgruppe for mænd

Har du lyst til at være en del af et fællesskab omkring kultur og natur? Oplevelser med kulturen og i naturen ”booster” os med ny energi. Og at være sammen med andre giver grobund for at skabe nye bekendtskaber. Kom med i Sund Bys kultur- og naturgruppe for mænd.

Indhold

    Kultur- og naturgruppen for mænd mødes ca. 2 gange om måneden.

    Programmet laves med input fra dig som deltager. Kulturoplevelserne kan f.eks. være koncerter, besøg på Fængselsmuseet, guidet byvandring m.v. Naturoplevelserne omkring Horsens kan være besøg ved Den Genfundne Bro, udforske naturen omkring fjorden, guidet svampetur, mad ved bål m.v. Aktiviteterne er på et niveau, hvor alle kan være med. Vi vil også spise sammen indimellem som en fælles aktivitet, f.eks. ved bål.

    Sund Bys kultur- og naturfrivillige er tovholdere for gruppen og er ”værter” for møderne, der typisk vil ligge på hverdage. Der er en mindre deltagerbetaling, der dækker entreer og rundvisninger. Vi arrangerer samkørsel, når vi skal på udflugter uden for byen.

    Du er åben over for nye oplevelser med kultur såvel som ude i naturen. Men du opsøger måske ikke den slags oplevelser så ofte, som du gerne ville. Du mangler måske nogen at dele dine oplevelser med.

    Det kan også være, at du er udfordret af en kronisk sygdom, der gør hverdagen svær, men du er ikke i krævende behandling for en psykisk eller fysisk lidelse. Det forventes nemlig, at du deltager hver gang, for ellers kan du ikke få det fulde udbytte. Og du kan komme omkring rent fysisk.

    Tilmelding: Der er løbende optag i kultur og naturgruppen for mænd, dog max. 10 deltagere.

    Vi glæder os til at møde dig.