Madhold for herrer & damer på Skovly Centret
Vi er en gruppe mænd, der samles til fælles madlavning. Vi starter med en kaffepunch og går derefter i gang med at lave en god traditionel dansk middag. Vi planlægger menuen sammen, og undervejs er der også tid til et spil Whist.
Dette hold mødes tirsdage kl. 9.00 – 13.00 i aktivitetscentrets køkken.
Der er en mindre egenbetaling for mad og drikkevarer.
Du skal tilmelde dig af praktiske grunde.
Det åbne aktivitetscenter på Skovly i Hovedgård er et lokalt tilbud til seniorer i alderen 60+ og til førtidspensionister. Her tilbyder vi diverse aktiviteter, udflugter og arrangementer. Vi vægter fællesskabet, hyggelige stunder og rum til forskellighed højt. Her er hjerterum og plads til alle.