Suppeaften på Nørrevang
Vi vil gerne invitere alle til suppeaften på Nørrevang. Vores koncept er, at det er uforpligtende og under hyggelige former. Tag gerne dine børn, nabo, ven eller andre med som har lyst til nem og lækker aftensmad.
Vi mødes 4-6 gange om året, hvor vi helt uformelt mødes over to forskellige slags suppe med hjemmebagt brød og slutter af med kaffe og småkager.
Kontakt os for at høre nærmere og for at tilmelde dig.
Nørrevang Centret er et åbent aktivitetscenter beliggende i Stensballe i Horsens Kommune. Aktivitetscentret er et tilbud til kommunens førtidspensionister og borgere over 60 år.
På Nørrevang tilbydes et bredt udvalg af aktiviteter, og aktivitetsprogrammet er sammensat ud fra brugernes ønsker.
Vores målsætning er at være mødested og center med varierende aktiviteter, der lægger vægt på samvær, netværk, fællesskab, udvikling og livskvalitet med borgeren i centrum.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Nørrevang.
Nørrevang Centret
Aktivitetsmedarbejder
Brådhusvej 50
8700 Horsens
Mobil: 51724796
E-mail: knkn@horsens.dk
https://horsens.dk/familie/aeldre/aktiviteter-og-fritidstilbud