Mod på livet - For efterladte
Det hører med til livet at miste, men lige så naturligt er det, at de efterladte rammes og rystes af sorg og savn. Du kan derfor mødes med andre der også har mistet en ægtefælde i gruppen "Mod på livet".
Ved hvert møde vil der være en præst og flere af kirkens medarbejdere tilstede. Vi ønsker at skabe rammerne for gode samtaler og forskellige aktiviteter. Gruppen er ikke en decideret terapigruppe, men tager udgangspunkt i et godt fællesskab og et ønske om at den enkelte, bl.a. gennem dette fællesskab, får mod på livet igen.
Arrangementerne starter hver gang med fællessang. Derefter vil der være et oplæg. Til sidst er der tid til uformelt samvær og samtale. Vi slutter af med kaffe og en sang.
Fællesskabet er uforpligtende og alle –uanset religiøs overbevisning – er hjerteligt velkommen!
Der er en mindre egenbetaling til kaffe/kage.