Lev Uden Vold
Er du i tvivl, om du bliver udsat for eller udøver vold, efterspørger du viden om vold og ønsker du at forstå dine egne reaktioner på volden?
Mangler du nogen at tale med om volden eller ønsker du viden om hvor du kan få yderligere hjælp. Vi rådgiver voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner om alle former for vold i nære relationer.
Vi kan kontaktes på tlf. 18 88 døgnet rundt. Alle henvendelser er anonyme.
Vi har, via den nationale pladsoversigt, et overblik over ledige krisecenterpladser i landet, ligesom vi brobygger bredt til ambulante voldfaglige tilbud, diverse myndigheder mv.
Vi er også til for fagpersoner og pårørende til voldsudsatte og voldsudøvere, som efterspørger viden om vold, rådgivning ift. at tale om volden med de berørte og viden om handlemuligheder.
Derudover tilbyder vi juridisk rådgivning relateret til vold i nære relationer - herunder vold i familien.
Vi rådgiver om følgende områder:
- Strafferet, herunder fx politianmeldelse
- Ophævelse af samlivet
- Skilsmisse
- Opholdsgrundlag
- Forældremyndighed og samvær
- Krisecenterophold
- Kommunale forhold
- Udlændingeret, herunder fx opholdsgrundlag og bortfald eller inddragelse af opholdstilladelser
Vores rådgivning er bemandet af lønnede juridiske rådgivere. Du kan ringe til os:
- Mandag kl. 9.00 - 14.00
- Tirsdag kl. 9.00 - 15.00 og kl. 18.00 - 21.00
- Torsdag kl. 9.00 - 15.00 og kl. 18.00 - 21.00
- Fredag kl. 9.00 - 15.00
Du er velkommen til at ringe til os eller sende en mail. Vi besvarer din mail hurtigst muligt.