Gå til hovedindhold
Voksen (26-60 år)
Senior (60+ år)
Førtidspensionst

Landsforeningen Spor

Senfølger efter seksuelle overgreb

  • Læs op

Indhold

    Oplever du senfølger efter seksuelle overgreb i din barndom eller ungdom? Eller er du pårørende til et menneske, der har været udsat for seksuelt misbrug?

    I Spor kan du møde andre voksne, der lever med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom. Vi kan i dette fortrolige rum få talt om de udfordringer hverdagen og livet bringer med sig, og om alt det der gør os glade i låget og bringer os fremad.

    Vi kan fra tid til anden have fokus på særlige problematikker og sammen se nærmere på nogle af de emner, som vi i Spor har en del erfaringsbaseret viden omkring.

    I Horsens mødes vi hver 1. og 3. onsdag i måneden fra klokken 12.00 - 15.00. Du finder os i Horsens Sund Bys lokaler. Du behøver ikke tilmelde dig først. 

    Vi glæder os til at møde dig. 

     

    Landsforeningen Spor er en landsdækkende bruger- og interesseorganisation, der arbejder for bedre forhold for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen samt deres pårørende. Hos os kan du finde viden og støtte til de følger, der er forbundet med overgreb og til mulighederne for bedring.