Hjerteredder kursus
Vidste du, at du gennem Hjerteforeningen kan få et gratis kursus, der kan redde menneskeliv?
Hvis man oplever en person med hjertestop, er der behov for at omgivelserne træder til med hjælp hurtigst muligt. Og når man ved, hvad man skal gøre, er det nemmere at træde til og gøre en forskel.
Derfor kan du nu få 30 minutters gratis introduktion i genoplivning på et kursus, der tilbydes af Hjerteforeningen. På kun en halv time vil du få helt basal viden om, hvilke handlinger der er behov for ved hjertestop, og hvordan du bruger en hjertestarter.
Kurset er gratis og kan foregå både fysisk eller online (minimumsalder er 12 år).