Pårørende til mennesker med hjerneskade - Hjernesagen
At være pårørende til et menneske med en hjerneskade kan være både krævende og følelsesmæssigt belastende. Derfor tilbyder vi et gratis kursusforløb, hvor du kan møde andre i samme situation og få støtte, inspiration og nye perspektiver...
Kurset består af 6 møder i en gruppe på 6–10 deltagere, hvor pårørende mødes med ligestillede. Forløbet ledes af Sarah Kjær, neuropædagogisk familieterapeut.
Kurset indledes med en individuel samtale, hvor vi taler om din livssituation som pårørende og dine ønsker til gruppeforløbet.
Hver gruppe mødes 6 gange á 2 timer. Indholdet tilpasses gruppens ønsker og giver plads til at dele oplevelser, erfaringer og temaer som:
- Samliv og relationer
- Hvordan vi holder fast i kærligheden
- Hvordan vi passer på os selv – og hinanden
- Hvordan vi skaber en god og bæredygtig hverdag
Du bliver en del af et fællesskab
- Med andre pårørende, der ved, hvordan det er, når livet rammes af hjerneskade
- Hvor der er plads og fortrolighed til at tale om det svære
- Hvor du møder forståelse og støtte
- Hvor du kan lade dig inspirere og finde nye muligheder sammen med andre
Datoer:
22. & 29. april, 6. & 20. maj, 3. & 17. juni 2026
Sted:
CAUL, Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens
Kontakt os for tilmelding. Vi glæder os til at møde dig.
Hjernesagen Horsens
Gruppen mødes på:
CAUL, Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens
Telefon: 51 18 37 34
E-mail: chha@hjernesagen.dk