Ølbrygning på Hatting Centret
Kom og lær alle brygningens spændende processer i et godt fællesskab med andre.
Brygningen strækker sig over flere uger inden man får lov at nyde det færdige resultat.
Hvert bryg koster 400 kr., som man deles om at betale. Disse penge dækker ingredienser, evt. fejlbryg, vedligehold af udstyr samt rengøringsmaterialer. Når øllet er færdigt deler man brygget.
Vi mødes mandage kl. 9.00 (opstart d. 9./1.-2025.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller at tilmelde dig holdet, så kontakt Holger. Du kommer da på en mail-liste, hvor der skrives ud når der startes nye bryg op.
Hatting Centret er et åbent aktivitetscenter for alle borgere i Horsens Kommune i alderen 60+ og førtidspensionister.
På Hatting Centret er der rart at være og lære – og vi har fokus på samvær, hygge og gode stunder i hinandens selskab.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen.