Metalværksted på Egebakken
På Egebakken er vi i gang med at oprette Horsens Kommunes eneste metalværksted for målgruppen 60+ og førtidspensionister.
Er du nysgerrig på metalhåndværk? Det spiller ingen rolle, om du har stor erfaring med håndværket eller aldrig har prøvet det før – alle er velkomne!
Vi er i øjeblikket i gang med at søge fonde og købe de maskiner, der skal bruges til værkstedet. Men hvis du er interesseret, er du mere end velkommen til at kontakte os for mere information – og måske få en rundvisning i det nye lokale.
Kom og vær med – det er en hyggelig måde at være aktiv og social på!
På Egebakken er det rart at være. Vi går op i hygge, godt samvær og gode stunder med hinanden. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi vi har 70 fantastiske frivillige, et centerråd og Egebakkens Venner, der er med til at drive Egebakken og alle de skønne aktiviteter og arrangementer, der afholdes på Egebakken.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet, til at skabe glæde hos f.eks. beboere på Egebakken og brugere af aktivitetscenteret, så kontakt endelig aktivitetsmedarbejderen.
Er du nysgerrig på nogle af holdene, eller hvad det vil sige at være frivillig, er du mere end velkommen til at kigge forbi, ringe eller e-maile for nærmere oplysninger. Du er også velkommen til at følge med på vores facebookside; ”Egebakkens aktivitetscenter”.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen.