Individuel styrketræning på Egebakken
Du kan benytte dig af vores træningsmaskiner i aktivitetslokalet i kælderen på Egebakken.
Før du starter, skal du have en grundig instruktion af vores træningsassistent. Herefter kan du træne på egen hånd.
En gang i hvert kvartal tilbyder vores træningsassistent, Susanne, at give en halv times introduktion for to personer ad gangen.
Du kan benytte dig af tilbuddet hver morgen/formiddag indtil kl. 9.30 (eller når holdene begynder).
Det er gratis, kontakt aktivitetsmedarbejderen for mere information.
På Egebakken er det rart at være. Vi går op i hygge, godt samvær og gode stunder med hinanden. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi vi har 70 fantastiske frivillige, et centerråd og Egebakkens Venner, der er med til at drive Egebakken og alle de skønne aktiviteter og arrangementer, der afholdes på Egebakken.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet, til at skabe glæde hos f.eks. beboere på Egebakken og brugere af aktivitetscenteret, så kontakt endelig aktivitetsmedarbejderen.
Er du nysgerrig på nogle af holdene, eller hvad det vil sige at være frivillig, er du mere end velkommen til at kigge forbi, ringe eller e-maile for nærmere oplysninger. Du er også velkommen til at følge med på vores facebookside; ”Egebakkens aktivitetscenter”.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen.
Aktivitetscenter Egebakken
Egebjergvej 148B - Egebjerg
8700 Horsens
Mobil:
24959024
E-mail: pnw@horsens.dk