Glaskunst på Egebakken
På glasholdet kan du lave fade, skåle, smykker og perler. Du kan deltage det antal gange, du har lyst.
Der er mulighed for at sælge sine glasting i en montre, som passes af frivillige.
Der er en mindre egenbetaling pr. gang til materialer. Evt. overskud går til nye investeringer.
Vi mødes tirsdage kl. 13-15.30 i aktivitetslokalet.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
På Egebakken er det rart at være. Vi går op i hygge, godt samvær og gode stunder med hinanden. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi vi har 70 fantastiske frivillige, et centerråd og Egebakkens Venner, der er med til at drive Egebakken og alle de skønne aktiviteter og arrangementer, der afholdes på Egebakken.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet, til at skabe glæde hos f.eks. beboere på Egebakken og brugere af aktivitetscenteret, så kontakt endelig aktivitetsmedarbejderen.
Er du nysgerrig på nogle af holdene, eller hvad det vil sige at være frivillig, er du mere end velkommen til at kigge forbi, ringe eller e-maile for nærmere oplysninger. Du er også velkommen til at følge med på vores facebookside; ”Egebakkens aktivitetscenter”.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen.