Gå til hovedindhold
Senior (60+ år)
Førtidspensionst
Aktivitetscenter Ceres

Ølbrygning på Ceres Centret

Vil du være med til at brygge øl? Ceres Centret fungerede som bryggeri fra 1859 til 1993. Nu brygger vi igen, og du har muligheden for at være med.

Indhold

    Du får grundig introduktion til bryggeprocessen og lærer, hvad der skal til for at skabe smag, fylde og balance i din egen øl. Det er både nørdet, hyggeligt og lidt magisk.

    Mødetidspunkter er afhængige af processen og aftales hen ad vejen. Ølbrygning foregår i Den Gyldne Hest i kælderen ved indgang B.  

    Du skal tilmelde dig, da der er begrænset deltagerantal. Der kan forekomme venteliste.

    På Ceres Centret er der rart at være og lære - vi har fokus på samvær, hygge og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist. 

    Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning. 

    Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og lære fra sig inden for hvert deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst. Som frivillig kan man vejlede på et hold, have praktiske opgaver, være hjælper i forhold til beboeraktiviteter eller noget helt andet.

    Vi glæder os til at møde dig.