Kreativt fællesskab på Ceres Centret
Slip kreativiteten løs i et hyggeligt fællesskab. Her kan du lave smykker, tasker af læder, papirklip, filte, strikke, hækle eller noget helt andet. Du er hjertelig velkommen.
Vi inspirerer hinanden og har det hyggeligt.
Vi mødes i midten af Aktiviteten:
Mandage, tirsdage, onsdage og torsdage kl. 10.00 – 15.00
Fredage kl. 09.30 – 13.30
Der er ingen tilmelding, du kan blot møde op i aktivitetens fællesrum. Du er også velkommen til bare at komme og få en snak.
På Ceres Centret er der rart at være og lære - vi har fokus på samvær, hygge og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist.
Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning.
Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og lære fra sig inden for hvert deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst. Som frivillig kan man vejlede på et hold, have praktiske opgaver, være hjælper i forhold til beboeraktiviteter eller noget helt andet.
Vi glæder os til at møde dig.