Solskinsgruppen på Brædstrup Aktivitetscenter
Holdet er for dig, der ønsker socialt samvær og hyggelige aktiviteter - men på et hold med få personer.
Holdet har max 2-4 deltagere. Det kan være du har en form for funktionsnedsættelse, lettere hukommelsesudfordring eller andet behov som gør at du helst skal være på et hold med kun få deltagere. Du skal dog være selvhjulpen, også ift. at komme hen på aktivitetscentret.
Frivillige sørger for hygge og aktiviteter baseret på jeres ønsker.
Solskinsgruppen mødes torsdage kl. 10.30-12.30 i lokale 2.
Du skal tilmelde dig til aktivitetsmedarbejderen, da der er begrænset antal deltagere.
På aktivitetscenter Brædstrup er der rart at være – vi har fokus på fællesskab, hygge, netværk, udvikling og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist.
Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning. Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og give fra sig af ideer inden for deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst.
Vi glæder os til at spille med dig.