Linedance på Brædstrup Aktivitetscenter
Kom og dans linedance og få rørt både kroppen og lattermusklerne. Du behøver ikke at have danset linedance før. Vi lærer trinene sammen med højt humør.
Vi mødes tirsdage i Rådhussalen på Brædstrup Bibliotek. Der er 2 hold alt efter om du er begynder eller let øvet.
Begyndere: tirsdage kl. 13.30 - 14.45
Let øvede: tirsdage kl. 15.15 - 16.30
Du skal tilmelde dig, da der er begrænset deltagerantal.
På aktivitetscenter Brædstrup er der rart at være – vi har fokus på fællesskab, hygge, netværk, udvikling og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist.
Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning. Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og give fra sig af ideer inden for deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst.
Vi glæder os til at møde dig.