Hygge Gåhold på Brædstrup Aktivitetscenter
Hygge Gåholdet er for dig, der har lyst til at komme med på en hensynstagende gåtur.
Vi går ikke langt eller hurtigt, og vi benytter os af bænke undervejs.
Vores gåhold skal gøre det sjovt at få lidt motion og frisk luft. Vi har stor fokus på det sociale sammenhold, så efter turen er der mulighed for at drikke kaffe/te i aktivitetscentret.
Vi går fra aktivitetscentret og over i Folkeparken og området ved Aktivitetsparken. Stierne er flade med fast grusbelægning.
Vi går cirka 1,5-2,5 km., og der er også plads til dig med rollator.
Holdet mødes hver mandag kl. 10.00 - ca. 11.15.
Tilmelding er ikke nødvendig. Kontakt aktivitetsmedarbejderen hvis du har spørgsmål.
På aktivitetscenter Brædstrup er der rart at være – vi har fokus på fællesskab, hygge, netværk, udvikling og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist.
Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning. Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og give fra sig af ideer inden for deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst.
Vi glæder os til at spille med dig.