Bordtennis på Brædstrup Aktivitetscenter
Her får du både god motion og et par sjove timer sammen med andre, for der er tid til både hygge og træning.
Bordtennis er både for nybegyndere og trænede. Der er også mulighed for at spille på andre tider - uden vejleder tilstede. Det aftales indbyrdes på holdet.
Vi spiller mandage og torsdage kl. 9.00 – 10.00 i lokale 3.
Du skal tilmelde dig til aktivitetsmedarbejderen, da der er begrænset antal deltagere.
På aktivitetscenter Brædstrup er der rart at være – vi har fokus på fællesskab, hygge, netværk, udvikling og gode stunder i hinandens selskab. Vores aktiviteter er til dig, der er 60+ eller førtidspensionist.
Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis, du betaler dog selv for materialer og forplejning. Alle hold ledes af frivillige vejledere, som har lyst til at samle holdet og give fra sig af ideer inden for deres område. Du har også mulighed for at blive frivillig, hvis du har lyst.
Vi glæder os til at spille med dig.