Gå til hovedindhold
Pårørende
Børnefamilie
Voksen (26-60 år)

Netværksgruppe Forældre til yngre børn med udviklingshandicap

Er du forælder til et barn i førskolealderen med et udviklingshandicap? Kunne du godt tænke dig at snakke med andre, som er i samme livssituation?

Så er denne netværksgruppe måske noget for dig!

10. jul. 2023
  • Læs op

Indhold

    I en selvhjælpsgruppe mødes ligesindede i et neutralt, styrkende og lindrende fællesskab for at dele erfaringer og tanker om et fælles emne. I denne gruppe er det fælles emne at være forælder til et barn med udviklingshandicap. I gruppen deler man op- og nedture, erfaringsudveksler m.m.

    Du har mulighed for at fortælle og blive lyttet til, men også mulighed for at få nye perspektiver og lade dig inspirere af de øvrige deltagere. Det er hjælp til selvhjælp.

    Gruppen ledes af 2 igangsættere. Alle har tavshedspligt og er anonyme. En selvhjælpsgruppe er hverken behandling eller terapi, men et støttende fællesskab og gode snakke med andre.

    Det er gratis at deltage og gruppen mødes 2 timer hver 14. dag.

    Kontakt os, hvis du er nysgerrig på mere information om gruppen eller på tilmelding.